Derfor erobrer tysk industri verden

Der har i medierne stået en del om opbremsning i den tyske industriproduktion. Produktionen er faldet lidt i september, men er fortsat ca. 5 procent højere end for et år siden. I dag kom tallene for eksporten, som overraskende for mange fremviste en stigning på 0,9 procent i september.

Overordnet set – og trods gældskrise i Europa – kan man konstatere, at det tyske industritog kører for fuld fart, og at industrien fastholder sin position både på hjemmemarkedet og eksportmarkedet. Hvorfor er det sådan, når vi i Danmark og mange andre steder i Europa er mærket af krise og nedgangsstemning på industriens arbejdspladser?

Tyskland har som eneste vesteuropæiske land fastholdt industriproduktionen frem for at følge den gængse trend “globalisering”. Stort set resten af Vesteuropa har skabt en kultur om, at vi er for rige til at opretholde industriarbejdspladser. Lidt af et paradoks, når man fra sidelinjen følger udviklingen omkring den europæiske gældskrise.

Erhvervsledere og politikere syd for grænsen har haft en holistisk synsvinkel på industrien og har set virksomheden som en helhed med produktion som en vigtig bestanddel. Produktionen er afgørende for at sikre løbende produktudvikling og innovation – et område, hvor Tyskland er førende i verden. Her køber de ikke tesen om, at man kan opretholde en førende position på verdensplan blot ved at satse på eksempelvis design.

Også under selve krisen, som mange andre steder har sat udviklingen på standby, har vores nærmeste naboer formået at finde positive vinkler. Via indførelse af korttidsarbejde, såkaldt “Kurzarbeit” – i samarbejde med regering og fagforeninger – har industrien fastholdt kompetencer i arbejdsstyrken, og samtidig har ledelsen derfor været tvunget til at tænke innovativt og tage andre værktøjer i brug for at styre sikkert gennem krisen. Den proces har helt sikkert også bidraget til på længere sigt at sikre Tysklands position som industrimagt.

Tyske erhvervsledere og politikere tænker netop langsigtet. De har i tide sikret konkurrenceevnen inden for industrien, og lønudviklingen har været langt mere moderat end i andre europæiske lande. Samtidig har man i højere grad åbnet op for ansættelse af østeuropæere til lavere løn i tidsbegrænsede stillinger. Devisen lyder “Hvorfor flytte produktionen til nabolandet Polen, når vi kan invitere polske industriarbejdere hertil”. I Danmark har vi set samme tendens i landbruget og byggeriet, mens industrien fortsat er helligt land. Vi kunne stille os selv det hypotetiske spørgsmål: Ville Danmark også have udflyttet landbrug og byggeri, hvis det var fysisk muligt?

Tyskland indtager en førerposition inden for bl.a. værktøj, hvidevarer, maskiner og biler, og produkterne er næsten uden undtagelse brandet som førende inden for de respektive kategorier. Der er noget meget autentisk over disse brands, fordi de vitterligt er “Made in Germany”.

Den  voksende velstand og øvre middelklasse i f.eks. Asien, Brasilien og Rusland har skabt en købekraft rettet mod autentiske mærkevarer – og det er primært det, der har skabt det tyske industrieventyr. Der er hype omkring tyske varer – også i Danmark – og gamle slogans er pudset af og anvendes i stigende omfang i marketingkampagner. I Danmark har jeg på det seneste bemærket følgende:

  • Audi: Vorsprung durch Technik
  • VW: Das Auto
  • AEG: Perfekt in Form und Funktion

Tyskland er overhalet af Kina som verdens største eksportør, men Tyskland ER den førende industrination. Ingen andre lande er så førende inden for teknologi og udvikling af industriprodukter, og intet land er førende inden for mærkevarer i så mange kategorier.

22 responses to “Derfor erobrer tysk industri verden

  1. Hvad er det for noget forkvaklet sludder du har gang i Henrik. I kolofonen angiver du at du burde være kvalificeret, men det er åbenbart ikke tilfældet.

    http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/deutsche-industrie-deutlich-weniger-auftraege-11517701.html

    Dit sludder om lønnedgang handler jo om forholdsreglerne 2 år tilbage og som udløb sidste år.

    Tyskland er ganske exceptionelt da de har gennemført de engelske fattigdomsmodeller endnu mere rigorøst end englænderne selv turde. Fattigdommen i Berlin skal du tilbage til 20-erne for at finde tilsvarende.

    I Tyskland konkurrerer man med Kina på lønnen. Havde man ikke med Euroen stået på ryggen de sydeuropæiske nationer havde arbejdsløsheden i Tyskland stadig været 5-6 mill, altså højere end fx. Grækenland.

    Tyskland er ikke værd at råbe hurra for og det burde du vide Henrik.

    Claus Sønderkøge
    7990 Øster Assels, Mors
    csdenmark@gmail.com
    http://www.bridgefiles.net
    Skype: csdenmark

  2. Det er ganske enkelt dybt forstemmende, at ClausSønderkøge i den grad ikke aner en brik om verdensøkonomi, og i særdeleshed Tysklands! Der er kun een ting at konkludere: Manden må være tyskhader!

  3. “Michael Christensen 8. november 2011 kl. 17:19
    Det er ganske enkelt dybt forstemmende, at ClausSønderkøge i den grad ikke aner en brik om verdensøkonomi, og i særdeleshed Tysklands! Der er kun een ting at konkludere: Manden må være tyskhader!”

    Jeg lader mig meget gerne oplyse om hvorfor og hvordan de tyske statistiske myndigheder kan tage så grueligt fejl. Jeg antager at de ikke kan mistænkeliggøres med populistiske sprøde sætninger.

    Jeg lader mig ligeledes gerne oplyse om hvordan man kan forklare lønninger fra 7-28 danske krone pr. time ikke skulle være lønkonkurrence med asiatiske tigerøkonomier. Hvorfor er det nødvendigt for mennesker i Tyskland med fuldtidsarbejde dagligt at spise med deres børn i suppekøkkener. Hvorfor er det nødvendigt for tyske børn at gå sultne i seng 3 dage om ugen?

    Om man man er tyskhader ved at fremdrage problemerne eller ved at dække over dem vil jeg overveje til din personlige afgørelse.

    Personligt foretrækker jeg naturligvis at intelligente mennesker lever et liv i oplysning. Det er grundlæggende hvad aftenlandets historie bygger på.

  4. Fornemmer man vores typiske danske “jantelovsmentalitet” og generelt gammelt nag til alt hvad der er tysk i din kommentarer, Claus?!
    Manden har jo ret; i modsætning til det øvrige Europa – herunder Danmark – klarer Tyskland sig på langt de fleste økonomiske nøglepunkter væsenlig bedre end alle andre.
    Jeg er selv ansat i en tysk industrivirksomhed i Danmark, men som opererer globalt, og fornemmer klart den tyske mentalitet og viljestyrke, som til trods for f.eks. direkte statsstøttet konkurrence fra Kina, formår at levere fremgang og stadig stigende overskud på bundlinien. Og dermed sikre arbejdspladser, også her i Danmark.
    Jo vi kunne lære noget herhjemme, være fremsynede, give ehvervslivet optimale betingelser for industriproduktion i et globalt marked, og lade være med at tro vi udelukkende skal leve af akademiske uddannelser fremadrettet.
    Godt indlæg, Henrik.

  5. Til Claus

    Din påstand om et timelønsniveau på 7-28kr i timen har jeg i hvert fald aldrig stødt på i tyskland. Endvidere bør du vel sammenholde med købekaften i Tyskland som jo er noget højere end i Danmark.

    Et andet aspekt er jo at man ved at sikre ufaglærte og faglærte jobs (i Tyskland) giver folk mulighed for at have en meningsfyldt tilværelse, alternativt til et liv på passiv offentlig forsørgelse.

    Endvidere er det mig uklart hvori alternativet består…det er for mig at se urealistisk at vi kan undgå at skulle konkurrere på produktivitet og heri indgår lønnen jo som en faktor.

    Alternativet som vi har fulgt de senere år begynder jo at vise sine svagheder….kvaliteten af vore uddannelser er faldende og vi står med store mismatch mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og arbejdsmarkedets eftersprøgsel.

    Alternativt kunne vi jo overveje at sænke niveuaet af visse offentlige overførsler og samtidig hæve beskæftigelsesfradraget til gavn for lavere indkomster.

  6. @Claus, du er da et taagehorn uden lige. Dine udtalelser om tyske börn som gaar sultne i seng er det mest renavlede sludder jeg länge har hört. Bor her i NRW siden en del aar og der er ingen som lider her, menmindre de absolut ikke vik have en haand. MAn skal blot (ja selv som EU borger) melde sig hos Sozial amt og saa kan man faa en seng, samt noget at spise. Til forskeli fra slappe DK er der dog klare regler for at man skal möde op samt väre aktiv, om saa man skal rydde blade i parkerne,eller andet fysisk arbejde.

    Du kan tydeligvis ikke videre godt tysk da FAZ linket, netop bekräfter hvad Henrik har gjort opmärksom paa: at tallene er daarligere nu end for et par maaneder siden, men er fortsat klart over benchmark.

    EN af hovedaarsagerne til hvorfor tysk ökonomi fortsat har “raad” til at holde industriarbejdspladser lokalt er PRIMÄRT at man ikke er sprunget med paa inflationslönstigningsboblen som i andre europäiske lande de sidste 10 aar. Dette har haft en betydelig effekt paa reallönen, men tyskland har altid väret et samfund med haard konkurrence paa basis produkter (madvarer, etc), saa det er ikke saa slemt endda.

    Men med folk som Claus Taagehorn i det sydlige Köge som kilde bliver den lattermilde holdning til Danskerne hernede nok ikke anderledes forelöbig. Magen til misinformation havde man kun faaet fra Goebbels!

  7. vedr timelönnen kan jeg fortälle at den laveste lön man ser her i tyskland er rundt EUR 7,25 per time (dkk54) + sociale bidrag for en kassedame i lidl eller aldi. Det mest set for unge og andet godt for er et “minijobber” koncept (EUR 400 per maaned brutto für netto). Saa mann faar EUR 400 netto udbetalt. Dealen er at man har det som “sidejob” udover sit almindelige job (som kan väre et normalt job, eller studium eller man er FÖRTIDSPENSIONIST eller PENSIONIST). Arbejdsgiveren betaler 30% socialt bidrag on top (EUR 120, altsaa koster jobbet arbejdsgiveren EUR 520 per maaned for lön + socialt bidrag til medarbejderen).

    Som arbejdsgiver i Düsseldorf kan jeg fortälle at det er praktisk talt UMULIGT at finde kvalificeret arbejdskraft her, da den REELE arbejdslös blandt ufaglärte, studerende, etc. er saa lav at man kan ikke tilträkke saadane folk medmindre man er villig til at betale dem EUR 12 i timen + sociale udgifter. Det vil i DK svare til at skulle give en glatnakke DKK 140 i timen for et kassedamejob….

  8. Jo, tyskerne er lykkedes med de sidste 15 år at lade produktiviteten udpace lønningerne, medens vi som bekendt har gjort omvendt: ladet lønningerne gå stærkere end produktiviteten kunne bære. En måde for os at med eet slag reversere denne uheldige udvikling er at lade markedet nedskrive kronens værdi sådan som svenskerne gjorde i 1992 til stor gavn for deres elksporterhverv (som sikrer mindre import til gavn for betalingsbalancen, lavere priser på alle indenlandsk producerede varer og større incentiv for udenlandske virksomheder at etablere sig), en mulighed som tyskerne ikke har fordi de er låst fast i euro-systemet.

    I øvrigt er ikke alt som tyskerne gør af det gode, fordi i øjeblikket trækker de Europa skævt med deres barnlige optagethed af lav inflation. Så længe tyskerne ikke vil tillade mere inflation, trækkes de Sydeuropæiske lande blot endnu dybere ned i det deflationære hængedynd. Inflation i Tyskland på 4 pct, vil på sigt også gavne Tyskland, fordi der kommer gang i periferi-landene igen, til gavn for tysk erhversvliv.

    Der findes en særlig tysk moralitetshistorie, at alt hvad tyskerne gør er godt, og at alt hvad de sydeuropæiske lande gør er dårligt. Men dette er barnligt og ikke passende for Europas største økonomi. I stedet må tyskerne til at forstå at landene i Europa er skæbneforbundet, og at tyskerne som det største overskudsland har et stort ansvar for at de Sydeuropæiske lande ikke trækkes længere ned.

    IMF’s session på Island
    På IMF’s session på Island d. 27. oktober, talte den tidligere cheføkonom for IMF, Simon Johnson, og han tegnede et meget dystert billede af bankernes indehav af “risikovægtede aktiver” – fordi ingen rigtigt kender hvem der ligger inde med hvad og hvordan en krise kan sprede sig til f.eks amerikanske banker. Men hvad der ligger fast er at statspapirer indtil for ganske nyligt blev betragtet som “risikovægtede aktiver” – altså de blev vægtet og fundet OK.

    Tre-gange-dobbelt-w.imf.org/external/np/seminars/eng/2011/isl/index_content.htm

    Session III: Challenges Ahead

    Han gav følgende eksempel:

    Deutsche Banks kapitalgrundlag er 60 mia. euro, men dens udlån er 1,85 billioner euro. Her kan man tale om gearing! Men hvordan kommer en bank som Deutsche op på lovens krav om kapitalrate?

    Rigtigt, ved at have risikovægtede aktiver (risk weighted assets) i porteføljen. Hvis du kender lidt til hvordan banker opgør deres regnskab, så udregnes kapitalraten nemlig som et forhold mellem kapital og risikovægtede aktiver, og ikke bare kapital og aktiver. Hvad regnedes som risikovægtede aktiver? Rigtigt gættet! Græske statspapirer. Dette er grunden til at en bank som Deutsche har været så interesserede i disse statspapirer, – de har været med til at øge deres gearing, sådan at de kan udlåne meget mere end deres kapitalgrundlag ellers tilsiger. Lyder alt dette bekendt?

    Vi er i helt nyt territorium. Hvis stater går ned, så går banker ned, men banker som Deutsche er dømt Too big to fail. Derfor udfoldes der store anstrengelser for i det mindste at vinde tid, inden Grækenland går ned.

  9. Det er meget sjældent at høre IMF folk — eller officials i det hele taget — tale så frit fra leveren. Det er på en måde meget forfriskende. Men nu er han også tidligere ansat . Hvis jeg skal anbefale noget fra den dag-lange session er det dette, plus konversationen til sidst mellem Paul Krugman, simon Johnsom og med Martin Wolf fra Financial Times som ordstyrer.

  10. Jeg er helt enig i at 7-28 kroner lyder utroligt lavt. Disse 1 Euro er vist også noget ganske specielt. Derimod synes 3,50 Euro som åbenbart er typisk indenfor frisør, fodpleje o.lign. mest at være reglen. Det er disse lønninger som staten supplerer op til laveste socialhjælpssats.

    Nogle debattører er åbenbart ikke klar over at i Tyskland har mange fuldtidsarbejde som ikke er tilstrækkeligt til at leve af. Arbejdsgiverforeningen betragter den slags som uværdigt og konkurrenceforvridende, hvorfor de grundlæggende er for en mindsteløn. CDU mener at mindstelønnen skal være omkring 6,50 Euro, SPD mener omkring 7,50 og Linke omkring 10.00 Euro. I Schweiz er minimumslønnen omkring Euro 10,00.

    De sultne børn er fra Berlin og her er det omkring 25% af børnene som rammes. Det er de samme børn som nu får madkuponer og kuponer til andet som forældrenes løn eller socialhjælp ikke kan dække men som Forfatningsdomstolen har krævet.

    Thomas Westh Hansen jeg læser dig som om du mener at tyskerne gør det rigtige ved at lønkonkurrere med Kina. Det er jeg lidt usikker på men sådan umiddelbart er jeg tilbøjelig til at mene at de gør det rigtige og at vi alle kommer til at gå den vej. Ingen har gennem længere tid kunnet holde et prisniveau som er væsentlig højere end naboernes. I en global verden er Kina jo altså vor nabo.

    Flere her har åbenbart for vane bevidstløst at støtte tåbeligheder, når blot det er vennerne som begår dem. Jeg forsøger i al beskedenhed at undgå denne faldgrube.

  11. Husk også at læse min kommentar til dagens historie

    Vestas på vej med massefyringer

    Af Bent Højgaard Sørensen
    Onsdag den 9. november 2011, 10:08

    Verdens største vindmølleproducent varsler milliard-besparelse, som kan betyde fyring af flere tusinde ansatte.

    ————-
    Et prima eksempel på konsekvenserne af den kunstigt stærke krone, som jeg pretty much er ene om at påpege i den danske debat.

  12. Euro’en svækkes på grund af krisen i Sydeuropa, derfor styrkes tysk eksport, da de sælger i Euro. Derfor næppe den store overraskelse at tyske eksporttal er gode.

    I den forstand er tyskerne i en win – win situation, da de kan handle indenfor EU uden at skulle lide under et inflationspres og kapacitetspres, da Eurozone er større end tysk økonomi og kan absorbere mere. Samtidig kan tyskerne handle udenfor EU med den valutarabat, der er i at være i samme båd som Grækenland, Italien etc.

    Den tyske industriproduktion er blevet i Tyskland p.g.a denne konstruktion. Det samme gælder Danmark.

  13. Anders skriver: (min fremhævning)

    Den tyske industriproduktion er blevet i Tyskland p.g.a denne konstruktion. Det samme gælder Danmark.

    Nej, det gør det så ikke. Jævnfør de 175.000 arbejdspladser som er gået tabt herhjemme de sidste tre (3) år.

    Når Danmarks åndelige centrum befinder sig i den ene side af riget — på ganske få kvadratkilometer — så må man hellere be’ til at det de er enige om (har konsensus om) er rigtigt. Hvis det er forkert kan det blive fatalt.

    De er enige om fastkurspolitikken, som er fatal fordi den hasr kostet tusindvis af arbejdspladser, gjort indenlandsk producerede varer dyrere og gjort det dyrere for udenlandske firmaer at hyre folk – hvilket er grunden til at de går udenom Danmark.

    Jeg er ENORMT interesseret i konsensus’ens anatomi. Det er en sociologisk og antropologisk interesse jeg har. Når sådan en lille flok engagerer sig i gruppetænkning, så må det de er enige om ‘better be right’ eller resultatet bliver mere fatalt end hvis de var stolte, selvtænkende individualister alle sammen, som jeg selv.

  14. PO Bisgaard

    ” Nej, det gør det så ikke. Jævnfør de 175.000 arbejdspladser som er gået tabt herhjemme de sidste tre (3) år.”

    Søg på employment-to-population ratio og se, hvor vi ligger i forhold til resten af verden. Vi ligger fint i forhold til resten af verden og Europa kan jeg afsløre. Udvalgte enkelstående tal giver ikke hele billedet.

    Med hensyn til fastkurspolitikken tror jeg, at du har misforstået noget. Den danske krone burde være styrket, men i stedet har vi opbygget en stor valutareserve.
    En valutreserve kommer vel, fordi Nationalbanken arkumulere udenlandsk valuta, da vi producerer mere end vi forbruger.

    Vi sælger mere til udlandet end vi selv køber fra udlandet. Dermed får vi flere arbejdspladser og beholder produktion i DK. Fastkurspolitikken er afledt af det indre marked. Det er prisen på DKK over Euro som er aftalt med de andre EU lande.

    Vores varer er beskyttet af en lav Euro (fastkurspolitikken) som skyldes problemer i Sydeuropa.
    Hvis DKKen skulle flyde frit ville vi kunne blive tvunget til en apprecering, da vores store handelsoverskud ser sært mistænkeligt ud (målt i forhold til BNP). Desuden vil det være en udmeldning af det indre marked. De andre EU lande ville begynde med handelsbarrier.

    Med fastkurspolitikken har vi et argument for at holde kronen inde i EU. Desuden ville en frit flydende krone være sårbar overfor angreb fra det internationale valutamarkede.

    Grunden til at Danmark er blevet dyrere og lønningerne højere er, fordi man frigav en masse likviditet bundet i boligmassen, samtidig var der ikke kapacitet nok i arbejdsmarkedet til en så voldsom likviditetsfrigivelse.

  15. Desuden ville en frit flydende krone være sårbar overfor angreb fra det internationale valutamarkede.

    Det ville ikke gøre noget hvis de ‘angreb’ den, fordi pointen er at kursen skal falde, så den kommer til at ligge på SEK’s niveau overfor hovedvalutaerne. SEK er ikke udsat for nævneværdige ‘angreb’. Hele Nordeuropa under eet betragtes som en ’safe haven’ her under den sydeuropæiske gældskrise, hvorfor nu er et ideelt tidspunkt at indføre en flydende krone. Alle siger jo at det tager nogle måneder at etablere troværdighed om et nyt kursniveau, og en situation for pengene formelig strømmer herop er derfor en ideel tid til skiftet.

    Nogle siger at kronen vil styrkes ved at flyde frit, men der er måder at imødegå det på fra både Nationalbankens og regeringen side. Al den flid og kreativitet som Nationalbanken i dag anvender på at skygge euroen slavisk vil så naturligt samles om at forsvare det nye lavere niveau overfor hovedvalutaerne, sådan som Sveriges Riksbank og Rigsgældskontor gør.

  16. Jeg er netop hjemvendt fra en rundtur i det tyske.

    Jeg er enig i mange af de betragtninger der er rejst:

    Kenneth Lind skriver at Danmark ikke alene kan leve af akademikere og at vilkårene for industrien er bedre i Tyskland end Danmark. Jeg mener det er overvejende rigtigt, dog har den tyske udvikling med meget mere end politik at gøre. Det er noget kulturelt i Tyskland at man ikke bare nedlægger sin produktion.

    Jeg er enig i det niveau vedr. løn som Thomas West Hansen og Thomas Hansen påpeger i deres kommentarer. Der er ingen det sulter i Tyskland og der eksisterer også en fornuftig social sikring, som det gælder for et udviklet land som Tyskland.

    I mit indlæg skrev jeg om moderate lønstigninger de senere år, og det er det der har skabt et konkurrencemæssigt niveau. Jeg har ikke skrevet om egentlig lønnedgang.

    Anders Kristensen har en god vinkling, når han påpeger at Tyskland vinder på den lave eurokurs som er en følge af sydeuropas gældskrise. Da Danmark kører en fastkurspolitik gælder det også for Danmark.

    Hilsen Henrik

  17. Ja, men vi kunne vinde endnu mere, ved at have en flydende vekselkurs. Danmark skal være lille og vågen – på den måde kan vi nemt udmanøvrere den tyske kolos (på lerfødder).

    Det gælder for verdens ældste kongedømme om at være snild og at sno sig. Gud-ske-tak-og-lov har vi ikke euroen, og risikerer således ikke at trækkes med ned i dens dødskamp og/eller at blive præsenteret for eksorbitante regninger inden det sker. Men vi kæmper konstant med vor 1000 årige historie som suverænt kongedømme i baghovedet når vi engagerer os med de tyske opkomlinge, og det gælder om ikke at entrere i fatamoganaer eller lidet gennemtænkte kunstige unioner (sådan som garanteret også både Margrethe I og II mente/mener) som kan true vor frihed, suverænitet og økonomi.

    Så hvornår cutter vi båndet til euroen helt (altså opgiver at skygge den)?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *