Sydeuropæisk krise stopper ikke industrilokomotivet i syd

Det tyske industrieventyr er historien om en nation af mennesker, der tænker langsigtet og stræber efter perfektion. Det er historien om en befolkning, der er tro mod det, de er gode til, og som har en fantastisk kraft til at regenerere sig selv, uanset hvad der sker ude i verden.

Hvordan man end vender og drejer tallene, er det et eventyr, der er skrevet syd for grænsen. Det er en udvikling, som alle andre europæiske lande kan tage ved lære af og må misunde. Tyskland er blevet Europas ubetingede økonomiske supermagt.

Arbejdsløsheden er faldet 10 år i træk fra 12 procent til omkring 6 procent i dag. I store del af det gamle “Vesttyskland” er arbejdsløshed afløst af knaphed på visse typer af arbejdskraft.

Jeg spurgte for nogen tid siden en kollega i Tyskland, hvad han mente der adskilte tyskere fra andre folkefærd. Han svarede prompte “Vi tænker langsigtet, og så er vi pålidelige”. Hans svar fik mig til at tænke nærmere over, om det ikke er hele årsagen til deres succes: Tænke langsigtet, ikke nedlægge industriproduktion, fordi man kan købe arbejdskraft midlertidigt billigere i et andet land, og satse på områder, hvor pålidelighed spiller en afgørende rolle.

Vores naboer i syd har skabt et førerskab inden for såkaldte mekaniske industriprodukter, såsom maskiner, værktøj og biler m.v. Parametre som funktion, holdbarhed og total driftsøkonomi er afgørende. Mekaniske industriprodukter er sværere at kopiere, da der i høj grad ligger kvalitative elementer indbygget, som relaterer sig til produktudvikling, materialevalg og præcision i produktionsprocessen. Modsat gælder det for amerikanere, der er dygtige til it. Enten virker it eller også virker det ikke. It er let at kopiere, holdbarhed spiller ikke en afgørende rolle, og det er let at outsource produktionen til lavtlønslande.

Tyske industrivarer er som tyskerne meget pålidelige og er udviklet til perfektion. De retter sig mod den kundegruppe på verdensmarkedet, der går op i funktion og holdbarhed.

Den tyske industrisucces er skabt gennem fokus på de fordele, som “Ordnung muss sein” mentaliteten giver, og fordi man, som jeg skrev i den forrige blog, har formået at fastholde industriproduktionen i landet.

Danske og europæiske medier følger intenst med i, hvordan de månedlige tal for BNP, industriproduktion og eksport udvikler sig for Europas nye økonomiske supermagt. Der er desværre en tendens til at overfortolke de månedlige tal i medierne. Da det gik rigtig stærkt efter krisen talte alle om “tigerøkonomi” og her efter sommerferien bliver tallene overfortolket i modsat retning. Der bliver f.eks. skrevet, at Tyskland befinder sig i “slæbesporet”.

Overordnet set er Tyskland i den situation, at man i forbindelse med finanskrisen tabte ca. 20 procent af industriproduktionen og eksporten. Landet blev meget hårdt ramt som stort industri- og eksportland. Det medførte et samlet fald i BNP på lidt under 5 procent. I 2010 og begyndelsen af 2011 er økonomien rettet op. Eksporten og industriproduktionen er vokset med 20 procent og er tilbage på før krise-niveau.

Det tyske BNP voksede i 2010 med 3,6 procent og er med yderligere vækst i første halvdel af 2011 tilbage på niveauet fra før krisen.

Siden sommerferien har udviklingen i industriproduktionen og BNP ikke udviklet sig lige så stærkt, som man havde ønsket sig, mens eksporten fortsætter med at overraske positivt. Jeg finder det ikke så mærkeligt. Krisen i Europa har manet til forsigtighed i den tyske industri og i befolkningen. Man udviser sund handlekraft og holder igen på det indenlandske marked. Men da landet overordnet set lever af sin store industrieksport, som fortsætter med at stige, ser det nok ikke særlig sort ud. Hertil kommer, at langt den største del af eksporten går ud af det kriseramte og gældsplagede Europa.

Da den tyske industri er så fokuseret på det, de er gode til, og samtidig så stærkt positioneret ude i verden – langt væk fra det kriseramte Europa – skal der mere end en sydeuropæisk gældskrise til at stoppe industrilokomotivet syd for grænsen.

4 responses to “Sydeuropæisk krise stopper ikke industrilokomotivet i syd

  1. God pointe med den langsigtede tænkning i Tyskland. Hvorfor har vi i Danmark ikke fået de samme gode tanker? Vi har også brug for at gøre det, vi er bedst til – og vi har brug for et bredt sprektrum af beskæftigelsesmuligheder for at sikre synergien mellem udvikling og produktion. Hvis vi ikke har produktion, risikerer vi også at miste udvikling.

  2. Hej Henrik,

    Spändende med en blog der omhandler Tyskland, tillykke.

    Det ser ud til, at du har ret mht. at lokomotivet har holdt farten i 3. kvartal.

    http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/219533/tyskland_fortsaetter_som_europas_vaekstmotor.html

    Jeg kender ikke de landefordelingen af den tyske väkst, men inden vi jubler for meget, maa vi ikke glemme, at Tyskland först rigtigt märkede finanskrise 1 med noget forsinkelse.

    Min oplevelse af tyskerne er, at naar först strukturen er paa plads, og hver kender sin plads i systemet, saa er de enormt fokuseret og effektive.

    Herudover er de konservative, og derfor tror jeg, at en del af aarsagen til at udflytningen af produktionen ikke er sket i höjere grad skyldes, at man endnu ikke er blevet tvunget til denne tunge beslutning.

    Dette har man ogsaa bedre kunne tillade sig i Tyskland, idet lönningerne til blue collar ikke er steget i samme grad som i fx DK. Dog er arbejdskraften i Vest blevet en knap ressource med lönstigninger til fölge, og nogle af de store virksomheder har som konsekvens heraf paabegyndt nogle store udflytningsprojekter.

    Jeg har set de förste vikarbureauer der har specialiseret sig i arbejdskraft fra Gräkenland, det er alligevel lidt tankeväkkende, forhaabentligt kommer vi ikke ogsaa til at se vikarbureauer med billig dansk arbejdskraft….

  3. Hej Jan,

    Jeg tror det er noget kulturelt der ligger i Tyskerne med at fastholde produktionen og tænke lidt længere frem. Når det er sagt, hænger det også sammen med at det danske hjemmemarked er så småt at mange danske virksomheder har udfordringer med at få kritisk masse. Derfor kan det give mening at udflytte til områder med store markeder såsom Kina. Det er dog bekymrende hvad det på sigt kan medføre for Danmark i form af mistede arbejdspladser indenfor design og udvikling. Tyskerne har et hjemmemarked på over 80 mio tyskere og har derfor kritisk masse til at opretholde produktion til minimum deres eget hjemmemarked. Derfor har de også meget nemmere ved at udvikle og designe på deres produkter.

    Hilsen

    Henrik

  4. Hej Christian,

    Du har nogle rigtige gode pointer og jeg er enig i at tyskerne er meget konservative med at træffe beslutninger. Det er det jeg mener med at de tænker langsigtet. Man forfalder ikke til en hurtig beslutning, der giver penge på den helt korte bane. Ting skal være gennemtænkt. Der bliver Spændende at se om der kommer en bølge af udflytninger. Jeg tvivler på, hvor stor den bølge bliver. Jeg er ret sikker på at de store koncerner fastholder en stor del af produktionen for at sikre lederskab indenfor produktudvikling.

    Jeg håber og tror ikke vi kommer til at se græske tilstande, så danskere skal tilbyde sig som vikarer i den tyske industri i konkurrence med polakkere og grækere.Til gengæld ser jeg gode muligheder for dygtige danskere i tysk baserede virksomheder i Tyskland. Jeg møder mange danskere i ledende stillinger eller vidensstunge stillinger. Jeg kan kun anbefale danskere, som mig selv, at søge udfordringer i det tyske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *