Lave tyske lønstigninger dræner Danmark for industri-job

De seneste 10 år er danske lønninger steget ca. 30 procent mere end de tyske. Tyskland har vundet konkurrenceevne og gennemført reformer. Vores nabo i syd står dermed styrket i forhold til de nærmeste konkurrenter og naboer inden for den højteknologiske industri såsom Holland, Frankrig og Danmark.

For 10 år siden så det ganske anderledes ud. Tyskland var i krise og blev lidet flatterende kaldt “Europas syge hund”. Hvad er der sket i processen fra syg hund til industrilokomotiv – og hvad kan vi lære af det?

For at forstå baggrunden skal vi tilbage til før den tyske krises start for 10 år siden. Arbejdet med at genopbygge det tidligere Østtyskland gav i årene op til år 2000 fulde ordrebøger til tyske virksomheder i form af infrastrukturprojekter, renovering af huse og opbygning af en moderne industri i Østtyskland. Hertil kom at beboerne i Østtyskland efterspurgte vestlige varer, såsom biler m.v.

Omkring år 2000 viste tømmermændene sig efter boomet. Forældede arbejdsmarkedsstrukturer, høje lønninger i industrien og et hjemmemarked, der var gået i stå, lammede Tyskland. Tyske virksomheder skulle på slankekur. Med pistolen for panden og med en arbejdsløshed på over 10 % igangsatte den daværende forbundskansler og SPD-leder i 2003 et reformarbejde (kaldet Hartz-reformerne), der bl.a. medførte forkortelse af dagpengeperioden, nedsættelse af ydelser til arbejdsløse, mulighed for fleksible deltidsjob og skabelse af iværksætterlån til ledige.

Samtidig hermed og allervæsentligst lykkedes det politikere, virksomheder og arbejdsmarkedets parter at gennemføre en lønstigningspolitik, der medførte lavere lønstigninger i tyske virksomheder i forhold til konkurrerende virksomheder i nabolandene. Lønningerne steg årligt kun 1-2 % i Tyskland, mens vi i Danmark har haft stigningstakter på 3-4 %. Dermed har tyske virksomheder ifølge tal fra Nationalbanken haft ca. 30 % lavere stigninger i industrien end i Danmark fra 2000 til 2010.

Situationen har efterladt de danske industriarbejdspladser i en alvorlig situation, der minder om situationen i Tyskland for 10 år siden.

Danske virksomheder oplevede frem til finanskrisen nogle “fede” år, som det gjaldt for tyske virksomheder under genforeningsboomet. Væksten blev drevet af en høj indenlandsk efterspørgsel, skabt gennem danskernes høje privatforbrug fra formuer i store friværdier og fra en kunstigt stor byggesektor. Fremgangen skyldtes ikke, at danske virksomheder klarede sig fantastisk i konkurrence med udenlandske virksomheder.

Danske virksomheder skal på slankekur, og der skal gøres noget ved lønniveauet inden for industrien, hvis konkurrenceevnen skal genvindes. Tysklands øvrige naboer og konkurrenter i vest står i nogenlunde samme situation med en svækket konkurrenceevne.

Med industriarbejdspladser følger vidensjob til ingeniører og designere m.v. Der hviler en stor forpligtelse på virksomhedsledere, politikere og arbejdsmarkedets parter hen imod at sikre den stolte danske tradition inden for produktion af højteknologiske og innovative produkter i konkurrence med bl.a. tyskerne.

Spørgsmålet er nu, om der i Danmark er samme kriseforståelse, som det gjaldt i Tyskland for 10 år siden? – og om vi i Danmark når at få gjort noget ved udfordringerne i tide?

Har vi i Danmark forstået, at med industriarbejdspladser følger en række attraktive vidensjob?

Ifølge den nye regering skal den danske økonomi “kickstartes” – men er det overhovedet relevant, før vi får genvundet vores konkurrenceevne? Ender det ikke bare med, at væksten fra kickstarten vil skabe endnu flere arbejdspladser til vores nabo og industrielle supermagt i syd eller til lavtlønsområder i øst?

Og ender Danmark som Europas lille syge hund i nord?

Deltag i debatten.

12 responses to “Lave tyske lønstigninger dræner Danmark for industri-job

  1. Hej

    Inden fro visse brancher er de danske lønninger steget mere endnu end 30 % i forhold til Tyske. I logistikbranchen er der områder hvor der har været stigning i danske lønninger med mere end 50% i forhold til Tyske.

    I Tyskland arbejdes – iøvrigt som I sverige ca 11 % flere timer end i Danmark.

    Desuden skal vi have en debat herhjemme omkring at visse faggrupper – måske skal have et tilskud for at være på arbejdsmarked, fordi der ikke er arbejde at finde til de lønninger som man skal have for at leve i Danmark, og fordi de lønninger man skal have for at leve ikke er arbejde til. ALTERNATIVET er nemlig uendelig arbejdsløshed – for disse mennesker, som både er en social kastrofe og en økonomisk kastrofe.

  2. Ja jeg er helt enig.
    Og blot for at supplere er Sverige også væsentlig under de danske lønninger på hovedparten (hvis ikke alle) overenskomstområder.

  3. @Thorkil Andersen. 30 Procent er et gennemsnit. 50 Procent i logistikbranchen er helt vildt. Det er svært at konkurrere på de vilkår. Det er overraskende hvad der kan ske på bare 10 år. I øvrigt en god pointe med løntilskudsjob. I Tyskland er der for det første stor spredning i lønningerne afhængig af lønmodtagerens kvalifikationer, derudover gør man også en del brug af løntilskud. På den måde er der bedre plads til alle på arbejdsmarkedet.

  4. @Jesper P Pedersen. Jeg er ikke Sveriges ekspert, men har dog også bemærket at Sverige er kommet bedre gennem det store boom før finanskrisen med moderate lønstigninger. Derudover har Sverige også benyttet muligheden for at styrke konkurrenceevnen ved at devaluere den svenske krone i samme periode.

  5. Jeg er enig i at det ville være en god ide at sænke lønstigningerne, da en lønnedgang ville være svær at få ført igennem i det danske samfund. Jeg mener at vi som generelle danske borgere mangler forståelse for krisen og dens omfang. En god ide kunne være som Henrik nævner at sænke lønstigningen, men for ikke at få et ramaskrig ud af dette ville det være en god ide at minimere stigningen på andre ting, som fødevare så befolkningen vil have følelsen af at pengene er det samme værd, som før. I det lange løb vil Danmark atter blive konkurrence dygtige.

  6. Politikens erhversredaktør, Tage Otkjær skriver i dagens avis, præcis hvad jeg — som den stort set eneste — har sagt i nogle år nu, på frem for alt Berlingske blogs : Fastkurspolitikken virker dræbende på dansk vækst, og de dinosaurusser på slotsholmen som holder den ved live, bør fyres aldeles omgående. De trækker Danmark ned.

    ————————

    Money quote: (min fremhævning)

    Eurolandenes aktuelle problem er en statsgældskrise. Der er alt for meget offentlig gæld i forhold til landenes samlede økonomi målt på bruttonationalproduktet (BNP). Det har i første omgang skabt fokus på gældsætningen.

    Det er fint. Til en start. For i næste åndedrag bør man kaste et kritisk blik på BNP-væksten. Uden tilstrækkelig vækst i økonomien er det jo uafviseligt at offentlige udgiftsbehov bliver en spændetrøje.

    Eurozonen står i stampe
    Eurozonen er i katastrofal grad et sted med lavvækst. siden euroen blev etableret som digital valuta i januar 1999. har eurolandene tabt en halv procent i økonomisk vækst hvert årsammenlignet med USA.
    Det lyder måske ikke af ret meget, men der er en verden til forskel. Kritikere vil slå ned på, at USA også har distanceret Europavækst-mæssigt, før euroen blev opfundet. Det er rigtigt. Men så kan vi jo sammenligne med Sverige, der kunne være blevet et euromedlem i 2003, hvor befolkningen stemte nej tak.
    Eurolandene har et vækstefterslæb i forhold til Sverige på 1,2 procent i gennemsnit pr. år siden 2000. Det er en enorm forskel.

    Man skal ikke underkende svenskernes budgetdisciplin, men en væsentlig forklaring på, at eksempelvis Frankrig har en offentlig gæld på 85 procent af BNP sammenlignet med Sveriges 36 procent, er lavvækst i det ene land og fornuftig vækst i det andet.

    En af nøglerne til svensk vækst i BNP er, at den svenske krone ikke har været bundet til euroen, der er forblevet forbløffende stærk i forhold til dollar trods en galopperende gældskrise i Europa. Lige bestemt den binding har Danmark valgt – og opretholdt.

    Det er en væsentlig forklaring på, at Danmark har oplevet et endnu større vækstefterslæb end eurolandene i forhold til Sverige og USA. siden årtusindskiftet er dansk økonomi i gennemsnit hvert år vokset 1,7 procent mindre end den svenske.

    Det er en præstation af dimensioner. Desværre er den negativ. Der er entydig og bred politisk opbakning til den danske valutakurspolitik. Det er mildt sagt bemærkelsesværdigt al den stund, at sådan som den praktiseres — og som eurozonen har udviklet sig — så har det kostet og koster dansk vækst og arbejdspladser.

    ——

    PS : Tryk på mit navn og se min nye webside, hvor jeg går i rette med Nils Rav ( eller “Bernstein” som han kalder det. Jo, fint skal det være) over hans deltagelse i møde for en måned siden på Christiansborg () – tilrettelagt af lobby-organisationen “Europabevægelsen. Han er en politisk agerende embedsmand — stadigvæk, selv om han ikke er departementchef i statsministeriet længere – hvor han var med til at føre fastkurspolitikken. I mine øjen bør en chef for den i henhold til loven politisk uafhængige Nartionalbank ikke deltage i den slags lobby-arrangementer og ikke udtale sig så kategorisk positiv i forhold til både euroen og fastkurspolitikken. Jeg mener at han bør fyres snarligt muligt, og nye, yngre kræfter komme til.

  7. PS: Du kan ved at trykke på mit navn læse den lille “samfundsøkonomiske analyse” af Tage Otkjær, som jeg har scannet ind. Det er der ikke mange som kan, fordi avisen er som sagt fra i dag, og ikke udgivet på hverken web eller e-pages.

  8. Bisgaard, hvad sker med Sveriges devalueringsfordel, hvis alle dets konkurrentlande også kan devaluere? Sverige har lukreret på, at resten af Europa solidarisk har ført fastkurspolitik. Devaluering af et lands valuta bør aldrig være en langsigtet strategi for vækst. Det er alt for “let”, og holder ikke fokus på at bibeholde konkurrenceevnen. Udover det er Sverige fra naturens hånd forgyldt af en lang stribe råvarer, der mangefold distancerer dem fra den lille danske oliepyt, der udgør 1-2 % af DK’s BNP. Det holder Sveriges sårbarhed overfor importeret inflation i ave.

  9. Flertallet af verdens lande har flydende valuta. Selv EUR er flydende og ikke fast
    Det er sådan set ikke en devaluering, som Danmark skal gøre — altså beslutningstagerne på slotsholmen skal ikke gå ud og sige: “Nu devaluerer vi 10 %”. De skal bare holde op med at støtte kronen (hvilket i praksis sker ved at sælge udenlandsk valuta) hvorefter kronen vil falde og den kan med aktiv hjælp fra Nationalbanken (samme kræfter som de nu bruger til at støtte kronen) så holdes på samme niveau som den svenske krone har overfor hoved-valutaerne. Skandinavien under eet anses i denne tid som en MEGET sikker havn (her under den sydeuropæiske gældskrise) og der er ingen grund til at tro at markedet vil vurdere dansk økonomi væsentlig anderledes, hvis vi ligesom svenskerne og nordmændene får en flydende krone (som vi havde indtil 1982). snarere tværtimod: Markedet vil anse det som særdeles fornuftigt, jvf. at cheføkonom Michael Heise fra den tyske finans-gigant Allianzhar været ude og sige, at den stærke danske valuta skader Danmark

    Dette vil så give en hårdt tiltrængt håndsrækning til vore eksport-erhverv, som nu i mere end FEMTEN ÅR har lidt under den kunstigt stærke krone.

    Selvfølgelig skulle det have været gjort den gang. Men bedre sent end aldrig. Til forskel fra eurolandene HAR vi en selvstændig valuta, men benytter os ikke af de fordele som det giver. En flydende krone vil bedre vor konkurrencesituation overfor såvel euro-landene som landene udenfor (sidstnævnte aftager MERE af vor eksport end førstnævnte). Det vil også gøre det billigere for udenlandske virksomheder at etablere sig, fordi lønomkostninger og andre ting bliver PRÆCIS LIGE SÅ MEGET BILLIGERE SOM KRONEN NEDSKRIVES MED . Efterhånden vil lønomkostningerne i HELE samfundet (altså ikke kun de konkurrence-udsatte erhverv) blive sænket og PRISERNE vil derfor falde, fordi lønomkostningerne som bekendt er en af de største udgiftsposter for virksomhederne.

    De øgede indtægter og overskud til virksomhederne vil føre til et større inflow af skatter og afgifter til stat og kommuner, som betragteligt vil MINDSKE behovet for at skære i alle de ting, som der skæres i i disse år –

  10. @ det er lönningerne i boom-bust ökonomierne som er ude af trit. Commerzbank lavede i 2005 en undersögelse af hvad en merchant-banking (investerings bank) stilling kostede all-in i London kontra Frankfurt inklu kontor, bonus kultur,etc. You ready freddy? 7,5 gange saa meget!!! Derfor har COBA hele biksen i Frankie i dag og ikke Londonistan kontra Deutsche…

    Hvem der saa tjener flest penge i det game (Deutsche eller COBA) er en helt anden diskussion.

    God Jul.

  11. Der er et andet problem.

    Dansk industri har i vidt omfang fungeret som underleverandører til den tyske.
    Nu er lønarbejde det, man trækker først ned på, når man som følge af mindsket aktivitet skal reducere omkostningerne.
    Man tager simpelthen arbejde hjem til egne medarbejdere. Det betyder, at den eksport, der har været mindst kritisk på prisen vil forsvinde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *