Europa knækker over – hvilken halvdel lander Danmark i?

Europa er ved at knække over i 2 halvdele: En halvdel af industrilande med lav eller negativ vækst, ineffektiv industrisektor og høj arbejdsløshed og den gode halvdel med vækst, innovation, høj produktivitet og god beskæftigelse. Skellet i Europa har aldrig været større med Tyskland som den store vinder og gældsplagede lande som Grækenland og Spanien med en ineffektiv industrisektor som tabere.

Tidligere var velstand i Europa i højere grad defineret i forhold til Øst- og Vesteuropa eller før det i Syd- og Nordeuropa. De definitioner holder ikke mere! Succes ligger i at ville fremtiden, tænke innovativt og have modet til at reformere og effektivisere industrisektoren. Vores nabo i syd har vist vejen.

Skitsen til fremtidens Europa tegner til et magtcentrum i Tyskland med stærke industrivirksomheder som Siemens og VW som drivkraft for landets og Europas industrisektor, herunder for underskoven af små og mellemstore virksomheder, der agerer underleverandører til de store.

Virksomhederne syd for grænsen har aldrig haft det bedre, og arbejdsløsheden har ikke været lavere siden genforeningen. Væksten er drevet af industrieksporten. Nabolande som Polen, Tjekkiet og Holland har lukreret godt på den positive udvikling i den tyske industri, og deres industrisektorer har formået at være omstillingsparate. De lande ser dermed ud til, sammen med Tyskland, at sikre sig en plads i den gode halvdel af Europa.

Danmark har stadig en række industrivirksomheder, der evner at spille med i en liga med store tyske virksomheder. Danfoss, Grundfos, Lego og Carlsberg er eksempler på virksomheder, der har styr på processer, og som har stærke produkter og brands. De tjener penge, som investeres i nye produkter og markeder, og de har størrelsen og kraften til at være repræsenteret på de fjerne eksportmarkeder i eksempelvis Asien eller Indien, hvor væksten i høj grad drives fremad.

Anderledes ser det ud med de små og mellemstore virksomheder i Danmark, der siden finanskrisens start har haft det rigtig skidt. De er for små til at være repræsenteret på de lukrative eksportmarkeder langt væk fra Europa, og deres eksistensberettigelse er i høj grad som underleverandører til de store europæiske virksomheder. Konkurrenceevne og udvikling af innovative produkter er altafgørende for succes og overlevelse, og konkurrenceevnen har desværre haft det skidt med en ugunstig lønudvikling gennem det seneste årti. Situationen er blevet forværret af, at den lave indtjening har medført, at investeringer i nye produkter og effektivitetsforbedringer er blevet stoppet. Hertil kommer, at det nærmest er umuligt for denne type af virksomheder at låne penge i bankerne i dag.

Spørgsmålet er derfor, om vi i Danmark lykkes med at få de små og mellemstore virksomheder på højkant igen og dermed sikre en placering i den gode halvdel af Europa sammen med lande som Tyskland, Holland, Polen og Tjekkiet.

Resultatet af de seneste overenskomstforhandlinger er opløftende, fordi det betyder, at Danmark de næste 2 år vil styrke konkurrenceevnen. Det er bare ikke nok. Der skal investeres blandt små og mellemstore virksomheder – i nye produkter og i maskiner, der kan øge produktiviteten. Ejere og ledere af virksomhederne skal turde tage chancer og benytte det spæde opsving til at iværksætte nye initiativer.

Bankerne skal ligeledes vende tilbage til en normaliseret situation, hvor der lånes ud til virksomheder med en fornuftig forretningsplan. I dag er mange banker handlingslammede og siger nej til næsten alt, i stedet for at bruge god dømmekraft i forhold til at vurdere mellem gode og dårlige ideer.

De store spørgsmål står i dag endnu skarpere, og mulighedernes årti står måske lige for:

  • Evner vi i Danmark at se muligheden for at hoppe med på det buldrende tyske industritog og sikre os en plads i den gode halvdel af Europa, hvor der eksisterer en tidssvarende og konkurrencedygtig industrisektor?
  • Får vi de små og mellemstore virksomheder på højkant igen, og har vi i Danmark forstået, at vi ikke kan blive ved med at skyde skylden på finanskrisen?

Tyskerne buldrer derudad, og det samme kan ske i Danmark, hvis vi har viljen til at ville.

Deltag i debatten!

10 responses to “Europa knækker over – hvilken halvdel lander Danmark i?

  1. Hold nu op med det pjat om at Danmark skulle være i krise ! Ja, der er et underskud på de offentlige budgetter, som i længden er uholdbart, og ja, der er for mange friske arbejdsdygtige udenfor arbejdsmarkedet, og de to problemer hænger naturligvis sammen.
    MEN :Der er et overskud på handels- og betalingsbalance, som i forhold til landets størrelse er langt, langt større end det kinesiske! Også større end det tyske, som også relativt er større end det kinesiske!
    Også selvom vi ser bort fra olien fra Nordsøen, er der et voldsomt overskud. Så, det er et internt balancespørgsmål, primært. Vi skal fordele arbejdet bedre. Og, naturligvis være obs på konkurrenceevnen, men som overskuddet er, kan det ikke stå slemt til!
    Og, sammenlignet med situationen i langt det meste af verden, skal vi simpelthen skamme os over at sige vi er i krise. !!! Vi er i den håndfuld af verdens nationer som er langt de rigeste. Vel relativt væsentligt mere end 10 gange rigere end Kina ! (Også for at sætte den allerstedsnærværende Kina paranoia i relief :-))

  2. Mange taler om at vi skal innovere os ud af vanskelighederne – og innovation er jo vigtigt. Ligesom effektivisering er et must. Men jeg kunne lige så godt påstå, at vi skulle arbejde på at blive endnu skarpere til at nå de globale målgrupper hurtigere. Vi fisker nok lidt for meget i de kendte damme, og tager forsigtigt nye markeder med om bord. Det tager årtier på den måde. Som en direktør fik af vide af sin bestyrelsesformand: Du skal give mig argumenterne for hvorfor vi IKKE skal til Kina NU. Det kan koste dyrt at vente.
    Så for de mellemstore og mindre virksomheder handler det ikke mindst om deres evne til at “go to market” – og gøre med en dygtighed og i en hastighed, så de får opbygget et position som er svær at slå for andre. Det er ikke nemt, det er ikke uden risiko. Men når nu I har lavet verdens bedste produkt, skal det så for pokker ikke nå derud?
    Derfor er det ikke alene innovation og effektivisering. men i lige så stor udstrækning markedsbearbejdelse – marketing, salg og service – som kan gøre den store forskel. Og det kan man så overveje om man kan gøre mere innovativt end traditionel vækst med datterselskaber osv. Pointen er: Få mere ud af den gode innovation I har allerede – eller som er på vej.

  3. Kurt!! Vores BNP er på kr. 1.850 mia. Det offentlige disponerer kr. ca. 1.000 mia. Resten går til andet, men der er ikke nok. Vi skal i 2012 bruger ekstra kr. 100 mia ( som vi så låner). Det vil gentage sig i de følgende år. Gælden vokser. For en privatmand kaldes det ‘gældsfælden’. Hvad hedder det på statsniveau? Regningerne lægger vi ind i børneværelserne. Er det ikke flovt. I KINA-I ( Sverige) og i KINA-II ( syd for grænsen er løntrykket ca 15-20% lavere end i Danmark. I alle afsluttede overenskomster er der lønstigninger. Så sætter erhvervslivet deres plan II i scene ( outsourcing!, Konsekvens af globaliseringen). Hvem står tilbage nede på Lolland-Falster, i Vestjylland hvor VESTAS lå, og i resten af Danmark?. Ved du, at der er noget der hedder ‘græsk syge’. På universiteterne stiller de spørgsmålet: ‘Hvad skal Danmark leve af’? Lyt med her på følgende link:
    http://jp.dk/jptv/?movieId=26193
    Hør nøje hvad der siges!

  4. Har ikke læst oplægget, men formoder, Danmark ender i sin traditionelle position uden for Europa. Det er symptomatisk, at de økonomer, dagspressen benytter, ikke opdagede de virksomheder, der skaber økonomisk vækst, før Danmarks Statistik offentliggjorde positive økonomiske nøgletal. Da det kan være en ganske god forretning at være underleverandør, er det ikke givet, små og mellemstore virksomheder ikke klarer sig godt. Deres chancer for at være med i den gode del af Europa er muligvis endda bedre end chancen for de store virksomheder, som ignorerer sine eksisterende markeder i Europa til fordel for andre markeder med større potentiale for vækst.

    Innovation er ikke ubetinget godt. Det er næppe positivt, når dansk innovation fortrinsvis er udvikling af mere utilfredshed og bekymring samt mere af det, vi lavede i 70’erne. Bedre er det ikke, at dansk erhvervsliv kræver, staten tager sig af forskning og uddannelse, som vist er forudsætninger for innovation. Med de krav kan forskning og uddannelse næppe umiddelbart tilpasses ændrede forhold hos kunder. Det kan være en årsag til, dansk erhvervsliv tilsyneladende altid mangler kvalificeret arbejdskraft: Udviklingen i verden går hurtigere, end statens institutioner kan følge med.

  5. Gud giver og Gud tager. EU dikterer, at bankerne skal være mere polstrede for at modstå tab. Dette indebærer, at bankerne må skrue ned for deres udlån for at sikre mere på kistebunden. ECB låner penge ud til bankerne, hvilket bliver brugt til at fylde mere i pengekisten for at opfylde EUs krav. Det er ikke kun nervøse banker, der holder gang i krisen, men så absolut EU med endnu et tåbeligt diktat, som de ikke engang selv kan genneskue konsekvensen af. Man kan vist ikke klandre EU for at have stjålet hjernekapacitet fra medlemslandene til at løse problemerne med krumme agurker og andre store trusler mod det fælles Europa. Vi skal ud af EU hurtigst muligt!!!

  6. #Hans
    Bankerne? Det er sørme politikerne, der gennem årene, har tilladt de danske banker, at køre financielt race uden egenkapital, og da bankerne internt har vedtaget aktionær-stemmebegrænsning, har bankerne kunnet agere uden modspil. Se det på direktørernes aflønninger! Du fredsens! 13 banker er krakket i Danmark, men ingen i de andre nordiske lande. Den Danske Bank har ‘kun’ ca. 3% EGENKAPITAL. Få lektor Raaballe’s forkaring her.
    http://vimeo.com/32260196
    Alle andre bedes holde fingrene fra dette link. Tak for det! Poul

  7. @Kurt. Jeg er ikke pessismistisk. Som jeg skriver har Danmark en unik mulighed for at komme med i den gode halvdel af Europa. Det kraever bare at vi fär löst et alvorligt problem, som der helt klart eksistrerer blandt smä og mellemstore virksomheder. Jeg er enig med dig i at Danmark er et rigt land og meget rigere end lande som Kina.Vil vi blive ved at have den position, skal vi kaempe og fä löst nogle problemer som bl.a. eksisterer hos de smä og mellemstore virksomheder, der generelt har det ret skidt – i modsaetning til situationen for samme type af virksomheder syd for graensen!

  8. @Morten. Jeg er enig i at ressourcer skal prioriteres. Skal der investeres i yderligere produktudvikling/innovation, eller skal der investeres i at virksomheden skal ud pä verdensmarkedet. Begge dele kraever penge og ressourcer, og det problemerne for mange smä og mellemstore virksomheder,

  9. Regeringen er uden handlekraft og “komisserne” i EU er endnu værre.
    Iværksætterne skal i følge Møg (er) nøjes med 60% skattefradrag frem over. Så det vil være alle andre der får fornøjelsen af iværksætteriet.
    Den såkaldt “grønne” vækst, drevet af grønne afgifter er et fatamorgana. Det vil komme til at gå som “vinden blæser”, har vi overskud af el foræres det væk. Er der underskud skal el købes dyrt i udlandet. Regeringen tror at de kan opfinde en “C02 osteklokke” der kan sænkes ned over det ganske land. Naturgas skal købes DYRT i Rusland, vi har masser af gas der kun venter på at blive hentet op (skifer gas). Vor herre bevares!

  10. Jeg ved ikke om jeg har sagt det før – men en markedsdevaluering af kronen vil med eet slag løse vore konkurrence-kraft-problemer.

    Lønningerne kom jo for højt op herhjemme under bolig-boblen [som var VK- regeringens måde at skabe vækst på, når nu den dumstædigt og dogmatisk holdt fast i den faste krone – hvor netop en flydende krone giver øget vækst i virksomhederne, fulgt af et større provenu til statskassen i form af skatter og afgifter, hvilket igen ville gøre de nedskæringer vi ser i øjeblikket stort set overflødige). En krone 15 pct. svagere ville have været en kærkommen håndsrækning til Vestas m. fl., og er derfor også noget af det bedste som kan gøres for landdistrikterne.], men her i finanskrisens spor er produktiviteten øget som følge af afskedigelser og automatiseringer.

    Danmark har tabt 30 % i konkurrence-kraft siden årtusindskiftet
    Konkurrence-kraft består jo af 3 hovedelementer: 1) Lønniveau, 2)Produktivitet og 3) Vekselkurs.
    Lønnen steg for meget i det forgangne årti, det er vi enige om. at gå ind i finanskrisen 2008-09 med en al for stærk krone blev uhyggelig dyrt for Danmark. Produktiviteten har allerede bedret sig her i finanskrisens spor (især som følge af automatiseringer og afskedigelser), men det ville være sket endnu hurtigere og mere smertefrit med en flydende krone. I mærker hvor det bærer hen: En flydende krone vil gøre Danmark til et mindre omkostningstungt land og igen gøre det attraktivt for udenlandske firmaer at etablere sig her, ligesom det i eet slag vil bedre konkurrence-kraften for eksport-orienterede virksomheder, som intet andet komparativt tiltag vi kan gøre. Det vil også over tid hjælpe med at bringe priserne ned, hvor vi i øjeblikket har EU’s højeste prisniveau, 43 % over EU-gennemsnittet (2010) – dels fordi lønomkostningerne er den største parameter i prisdannelsen, og dels fordi skiftende regeringer finder det nødvendigt med et stort afgiftstryk for at finansiere velfærdssamfundet, hvor netop en flydende krone bringer flere penge i kommuners og statens kasser (de to største enkelt-årsager til at vi har rekorden hvad angår priser i EU, er afgifterne på biler og energi). Sverige har atom- og vandkraft og har alle dage været bevidste om den store nødvendighed i at give virksomhederne adgang til billig energi, og de har billige biler, – men en måde hvorpå de rationelle svenskere henter provenu er ved at have en flydende krone, som bringer flere kroner til statskassen.

    ———–

    BREAKING : Den første dansksprogede side som forklarer om den fatale fastkurspolitik og dens konsekvenser. Det er første gang i verden at nogen har gjort opmærksom på, at det var takket være fastkurspolitikken at den internationale højkonjunktur 1982-1989 herhjemme stoppede i 1986.

    sites.google.c**o**m/site/derernogetrivravruskendegalt/

    (husk at fjerne stjerner,- eller smid det hele i Google’s søgefelt og tryk på ENTER)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *